Jul i middelalderens Randers

Randers er en af de danske byer, hvor middelalderens gadenet er bedst bevaret. Det er netop de gamle, smalle og krogede gader, der i dag er med til at skabe den hyggelige stemning i den gamle bydel.

Selvom der naturligvis ikke var elektriske lys i gaderne dengang, spillede lys faktisk en stor rolle i middelalderen - og særligt ved juletid. Her var der nemlig tradition for, at de mere velbjergede borgere samlede lystumper ind til de fattige, så de også kunne lyse for Jesus i højtiden.

Byens to hovedstrøg, Brødregade og Torvegade, blev allerede anlagt i vikingetiden. Middelgade var også en vigtig færdselsåre, og i Trangstræde har arkæologerne fundet nogle af de allerældste spor efter byen, som går helt tilbage til 800-tallet. 

Selvom gadenettet fra middelalderen er meget tydeligt i nutidens Randers, var ikke alt, som vi kender det i dag. Storegade, hvor der i dag er liv og glade dage, ikke mindst i juletiden, eksisterede slet ikke. Og det godt det samme for juletiden i middelalderen bød officielt ikke på festligheder som i den nutidige Storegade. Helt tilbage til Saxo lige før år 1200, skulle der nemlig holdes Julefred i hele julen og helt frem til den 6. januar. Og det betød at vold og stridigheder var strengt forbudt! Den nye lov skulle hjælpe med at tæmme de tidligere så vilde skikke fra vikingetiden, hvor midvinterfesten, juleblót, kunne gå vildt for sig. En skik der passede dårligt med den nye katolske kirkes højtid jul.

Middelalderbyen strakte sig ikke længere mod syd end til området omkring begyndelsen af Storegade. Herfra bredte sumpede vådområder sig mod Gudenåen. Først senere i middelalderen blev områderne gradvist opfyldt og inddraget i byen, så der blev plads til nye gader og huse. Torvet med statuen af Niels Ebbesen fandtes ikke i den tidlige middelalder. Det blev først anlagt i anden halvdel af 1400-tallet. Indtil da lå Vor Frue Kloster her, et benediktinsk nonnekloster, som blev grundlagt i 1100-tallet.

Faktisk er netop byens mange klostre noget af det, der for alvor ville overraske os, hvis vi kunne besøge Randers i middelalderen. De store klosterkomplekser optog betydelige dele af byen. Randers havde hele tre klostre. Det ældste var Vor Frue Kloster ved det nuværende Torv.

Skriftlige kilder fra 1170 fortæller at nonnen Søster Trugundis boede i klostret. Måske er det hende der ved juletid har brugt synåle og en lille saks til at brodere sirlige små julegaver? I hvert fald har arkæologer fundet sysager på klostergrunden blandt nonnernes efterladte ejendele.

Gråbrødreklostret fra 1230'erne lå, hvor Slotscentret og Slotspladsen ligger i dag. Endelig var der Helligåndsklostret ved Skt. Mortens Kirke. Af de tre klostre er det kun Helligåndsklostrets kirke, der er bevaret.

Kirken spillede en central rolle i middelalderens hverdag, og julen var en af årets vigtigste højtider. Byens kirker og klostre dannede rammen om gudstjenester og de religiøse traditioner, og når byens mange kirkeklokker ringede til julemesse, samledes byens indbyggere for at fejre Jesu fødsel.

Ved midnatsmesse i Sankt Mortens kirke er røgelskarret blevet svunget, alt imens der blev hældt vin op i alterkalken. Kirkerummet har været oplyst af vokslys og må have været en magisk oplevelse i den ellers så mørke nordiske nat.

Julen var også en tid, hvor man skulle vise omsorg for de fattige. Kirken og klostrene spillede en vigtig rolle i hjælpen til samfundets svageste, og særligt ved juletid var det en kristen dyd at give almisser. En tradition, der lever videre i nutidens julehjælp.

Men julen i middelalderen var bestemt ikke kun kirkegang og fromhed. Ligesom i dag var den også forbundet med god mad, rigeligt at drikke og festlige sammenkomster. Faktisk sagde man i middelalderen ikke, at man fejrede jul, men at man drak jul.

Den tradition går helt tilbage til vikingetiden, og allerede omkring år 900 omtales det i et norsk skjaldekvad, at kong Harald Hårfager ville drikke jul. Hvad vikingernes julefester præcist indebar, ved vi ikke, men vi ved, at traditionen med store julegilder fortsatte efter kristendommens indførelse.

I middelalderens købstæder samledes købmænd og håndværkere til store gilder, hvor man spiste og drak i flere dage, og måske er der blevet serveret marcipankager med stjerneanis til de store julefester? Små dejlige kager som du kan finde opskriften på her. I hvert fald ved vi, at der blev drukket rigeligt med øl og spist godt med flæsk, steg og pølser.

Festlighederne kunne gå ganske livligt for sig, og i nogle gilder havde man ligefrem regler for, hvordan deltagerne skulle opføre sig, og bøder, hvis de blev overtrådt.

Vi ved ikke præcist, hvordan randrusianerne fejrede jul, men der er ingen grund til at tro, at de adskilte sig væsentligt fra indbyggerne i andre danske købstæder. Også her har julen formentlig budt på både kirkegang og festlige sammenkomster.

Så næste gang du går gennem det julepyntede Randers på vej til en julefrokost eller en julegudstjeneste, kan du tænke på, at du ikke blot følger middelalderens gader. Du viderefører også nogle af de juletraditioner, som byens indbyggere kendte for mange hundrede år siden.

Vil du vide mere om Randers i middelalderen? Så besøg Museum Østjylland.