start på hovedindhold

Nøddeknækkeren med Randers Balletskole

Teater, shows og film
Værket

Kom i julestemning sammen med Randers Balletskoles dygtige unge dansere og balletbørn, når de opfører den magiske ballet-juleklassiker Nøddeknækkeren.

Balletten fortæller historien om den unge pige Clara, der juleaften får en nøddeknækkerdukke i gave. Om natten drømmer hun om en storslået kamp mellem nøddeknækkerens soldater og musekongens hær. Efter kampen begiver hun sig ud på en magisk rejse gennem en fyrretræsskov og en snestorm til Sukkerbjerget, hvor hun oplever storslåede danse fra de fire verdenshjørner.

Publikum kan glæde sig til balletklassikerens mange højdepunkter, herunder de hvirvlende snefnug i snestormen, den yndefulde blomstervals, karakterdansene med den spanske, arabiske, kinesiske og russiske dans, Polichinelle, klovnen med de mange børn og rørfløjternes dans, og Sukkerfeens elegante og virtuose optræden.

Nøddeknækkeren fortryller publikum med magi, og Randers Balletskoles elever, fra de yngste på 6 år til de erfarne og dygtige dansere, glæder sig til at vise denne ballet, der er gået i arv over generationer.

Se også