Nøddeknækkere og juletræ

Nøddeknækkeren med Randers Balletskole

Lørdag 13. december 2025 kl. 18.00 på Værket

For alleForestilling/Film

Oplev den varme og magiske juleballet Nøddeknækkeren med Randers Balletskoles dygtige unge dansere og balletbørn.

Har du aldrig set balletskolens Nøddeknækkeren før, må du absolut opleve den. Har du set den før: Kom gerne igen. Den stemningsfulde juleklassiker opføres nemlig i en ny fortolkning.

Glæd dig til den velkendte historie om familien Stahlbaums juleselskab. Clara, husets datter, hygger sig med veninderne, mens broderen driller. De voksne gæster og børnene underholdes med leg, selskabsdans og tryllekunster, og Clara får en nøddeknækkerdukke.

Natten efter drømmer Clara, og hun bliver draget ind i en kamp mellem myldrende mus og hårdtslående soldater, anført af Nøddeknækkeren. Hun rejser gennem en fyrretræsskov og hvirvles ind i et voldsomt snevejr. Til sidst kommer hun til et slot, hvor hun modtages af den yndige Sukkerfe og marcipanhyrdinder. På slottet serveres chokolade, kaffe og te, og Clara oplever dansende Polichinellebørn, rørfløjter, smukke blomster, en tarantel og meget mere. Hun vågner og forstår, at både den farlige kamp og hele herligheden blot var en drøm.

📅 Dato: Lørdag 13. december 2025

🕗 Tid: Kl. 18.00 (dørene åbner kl. 17.30)

📍 Sted: Værket – Store Sal, Sven Dalsgaards Plads 1, 8900 Randers C

🎟️ Billetpris: 90-175 kr.