
Julemarked på GAIA Museum
Kom i julestemning på GAIA Museums julemarked, hvor du kan gå på opdagelse blandt håndlavet julepynt, unikke kunstværker og særlige julekort.
Årets tema er Jul med H (H)jul, hvilket afspejler sig i årets julepynt. Temaet er inspireret af Randers som en cykelby fyldt med bevægelse og fremdrift.
Oplev også GAIA Akademis kæmpe juletræ pyntet med "julehapsere". I Akademiet finder du desuden årets julekort, som tager udgangspunkt i temaet bevingede væsner. Her kan du også købe æbleskiver, gløgg og kaffe.
På museet sørger Randers' lokale Coverduo for livemusik.
Caféen serverer tarteletter med høns i asparges, æbleskiver og hjemmebagte vaniljekranse. Du kan også nyde en kop kaffe, te eller kakao i de hyggelige omgivelser.
GAIA Multiværksted på 1. sal og rammeværkstedet på 3. sal holder også åbent, så hele huset emmer af julestemning og hygge.
Se også

Jul på GAIA
GAIA har hvert år julemarked og julehygge i Café GAIA Papaya.

Julemarkeder og shopping
Gør dine juleindkøb i Randers, hvor stemningsfulde julemarkeder og forlængede åbningstider i butikkerne skaber gode muligheder for gavekøb og julehygge.

Planlæg din tur i julebyen
Vil du besøge julebyen? Få overblik over spisesteder, parkering og overnatningsmuligheder, så du er klar til en hyggelig tur.
















