
Julemarked på Cold Hand Winery
Hygge, julestemning og store smagsoplevelser lægger sig som et blødt tæppe over Cold Hand Winery, når vineriet slår portene op til det årlige gastronomiske julemarked.
Vingården er smukt pyntet med gran, lys og knitrende ildfade, og du kan opleve vineriets vine fremstillet af danske frugter og bær.
Dygtige danske madhåndværkere sælger deres specialvarer og delikatesser til julen.
Du kan også nyde julebrunch eller besøge julecaféen med julede lækkerier, når sulten melder sig. Alt pakket ind i en dejlig varm julestemning med den gode gastronomi i fokus.
Glæd dig til:
- Boder med specialvarer som kirsebærsauce, charcuteri, specialøl, laks, ost, vin, most og chokolade
- Vinsmagning i den stemningsfulde produktionshal blandt egefade og julelys
- Gårdbutik med vine, gavekurve og gaveidéer til julen
- Julecafé med julegodter, gløgg, kaffe, varm chokolade og vin
- Julebrunch lørdag og søndag kl. 10.00 (skal forudbestilles på Cold Hand Winerys hjemmeside)
Se også

Julemarkeder og shopping
Gør dine juleindkøb i Randers, hvor stemningsfulde julemarkeder og forlængede åbningstider i butikkerne skaber gode muligheder for gavekøb og julehygge.

Julemad og julefrokoster
Smag på julen i Randers. Nyd julemad, julefrokoster og hyggelige fællesspisninger – og gå på opdagelse på julemarkederne, hvor du finder varme drikke og søde fristelser ved boderne.
















