
Julemandens værksted
Lørdag den 28. november kl. 10.00-13.00 i Kulturhuset
Kulturhuset inviterer til en hyggelig og kreativ november-lørdag i Julemandens værksted.
Kulturhusets store sal fyldes med sjove og hyggelige værkstedsaktiviteter, hvor børn og unge kan lave hjemmelavede julegaver til hele familien. Kulturhusets tre institutioner stiller materialer til rådighed, og når gaverne er færdige, er der også mulighed for at pakke dem festligt ind.
Arrangementet er for børn og unge, men voksne må gerne lade som om, de hjælper. Der bliver mulighed for at fordybe sig i kreative aktiviteter med blandt andet limpistoler, glimmer, farvet papir og sakse.
Hvis der er brug for en pause fra kreaprojekterne, kan du hygge dig med en god julehistorie eller synge med på juleklassikere sammen med biblioteksjulemusikanten og hans guitar.
Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.
Praktisk information
Dato: Lørdag den 28. november 2026
Tid: Kl. 10.00-13.00
Sted: Kulturhuset, Stemannsgade 2, 8900 Randers C
Pris: Gratis




















