En lille nisse rejste
start på hovedindhold

En lille nisse rejste

Søndag den 6. december 2026 kl. 11.00 og 13.00 på Værket

Nisser, julemand og julehistorier
Teater, shows og film
For børn

Tag med på et magisk og fantasifuldt juleeventyr for hele familien om at tro på sig selv.

Nissen Theo har ikke nogen funktion, for han kan tilsyneladende ikke finde ud af noget. Theo tror ikke på at han nogensinde finder på noget, han er god til. Han ser alle de andre nisser stige i graderne og få mere og mere succes.

Han begiver sig derfor ud på en lang rejse, hvor han møder forskellige væsener. Alle fortæller ham, at han skal finde verdens største mand. Theo er overbevist om, at det må være Julemanden. Men er det nu også det?

Undervejs lærer Theo at se indad og ikke lade sig påvirke af, hvad andre gør og opnår. Til sidst kommer han til havet, hvor Nordpolens is stopper, og kigger ned i det store hav …

★ ★ ★ ★ "Rørende budskab, der går direkte ind hos min 9-årige ledsager (…) formår på fin vis at kombinere klassisk juleeventyr med et moderne, eksistentielt tema (…) Det er bestemt en forestilling, der kan anbefales til familier, som ønsker en varm og eftertænksom juleoplevelse, hvor der både er plads til latter og alvor" – SET PÅ SCENEN

Praktisk information

Dato: Søndag den 6. december 2026

Tid: Kl. 11.00 og 13.00 (dørene åbner 20 minutter før start)

Varighed: Ca. 45 minutter

Sted: Koncertsalen, Værket, Sven Dalsgaards Plads 1, 8900 Randers C

Pris: 100-240 kr.

Aldersgruppe: Fra 6 år