Nisser i træ
start på hovedindhold

Det grønne juleværksted

Krea og workshops

Julen starter på Randers Naturcenter og i Fladbro Skov med det grønne juleværksted.

Du kan låne en kurv og gå på opdagelse i skoven efter naturmaterialer. Du kan lave din egen juledekoration, binde kranse eller kaste dig over andre kreative juleprojekter. Husk gerne at medbringe lys, eller rul dit eget lys i bivoks på stedet.

Du kan også snitte nisser i træ, og der er inspiration til masser af julepynt i naturlige materialer for både store og små hænder – også de mindste juleentusiaster.

Ved bålpladserne kan du bage gammeldags æbleskiver med rigtige æbler, og i den hyggelige julecafé inde i Skovhuset kan du købe kaffe, børnegløgg, julekringle og andet godt.

Årets nissejagt starter også denne dag.

Se også