Jul i gamle dage
At der i Randers gøres noget ganske særligt ud af julen, er langt fra en tilfældighed. Med hjælp fra Randers Stadsarkiv kan du her læse lidt om de stolte juletraditioner i Randers.
Først med granguirlander og elektrisk julelys
Som det første sted i Danmark uden for hovedstaden fik Randers omkring år 1910 ophængt granguirlander i gadebilledet. Det var 88 år efter, at de første juletræer blev tændt i private hjem i provinsen – også den gang var Randers blandt de første. Byen var også firstmover, da der i 1930 for første gang i provinsen blev ophængt granguirlander med elektrisk lys.
Idemanden bag de oplyste gader var Købmand Koch i Sct. Mortens Gade. De andre handlende i gaden var med på idéen, og det samme var de i blandt andet Brødregade, Rådhusstræde, Torvegade og Houmeden.
Elværket leverede de nødvendige lamper og billig strøm. Året efter var det byen, der stod for udsmykningen. 6000 pærer var fordelt på 13 gader. I den anledning skrev Randers Amtsavis "at ingen by i Danmark, hovedstaden medregnet, har en juleilluminering så smuk som udsmykningen i Randers. Intetsteds hænger de lysbehængte guirlander så tæt".
100 år med juletræ på Rådhustorvet
Traditionen med at pynte Rådhustorvet går mere end 100 år tilbage. Det begyndte for alvor i 1920, hvor der for første gang blev opsat et stort juletræ med elektriske lys. Træet blev rejst af Frelsens Hær. Ved siden af stod en "indsamlingsgryde", hvor forbipasserende kunne putte penge i til de fattige. To år tidligere havde Frelsens Hær for første gang opsat et lille transportabelt juletræ, der blev taget væk om aftenen. Fotoet herunder er fra 1953.
Julen i 1945
Tirsdag den 4. december 1945 blev det store juletræ på Rådhustorvet rejst. Aftenen var fugtig og kold, men så meget festligere blev skæret fra de mange hundrede lys som tegn på den nært forestående jul. Juletræet var denne første jul efter besættelsen byens eneste udsmykning, da man ikke havde kunnet skaffe granguirlander til gaderne.
Dagen før juleaften 1945 var mange tusinde randrusianere mødt frem ved Sønderbro for at deltage i en højtidelighed, hvor man afslørede et smukt lysende kors, som julen igennem skulle minde randrusianerne om de bysbørn, der satte livet på spil under kampen for Danmarks frihed.
I sin tale sagde pastor Borchsenius: "En forårsmorgen for seks år siden begyndte Danmarks mørkeste tid med, at de tyske tropper drog ind i landet, og netop ved Sønderbro gik de tyske tropper ind i Randers og slog lejr. Mørklægningen blev tættere og tættere, men så kom vore frihedskæmpere og tændte lyset for os. Vi kan heller ikke gå ind i den første jul efter freden uden at mindes dem, der satte livet til for vores skyld. Vi vil tænke på dem og huske dem, hvis sidste blik så ind i tyske geværers mundinger, dem, som faldt i kampen, og dem, der døde i tyske koncentrationslejre. De viste, at vi selv ville kæmpe for vor befrielse og ikke blot lade den komme til os gennem andres kamp".
På restaurant Gl. Toldbod nede ved havnen havde fru Nielsen og hendes mand stået og pyntet et fint træ til julens fester i 1945. Den første jul efter befrielsen var euforisk, men også præget af den forsatte mangel på varer. Julegaverne var sparsomme, og på ønskesedlen kunne der blandt andet stå frakkeskåner, dynamolygte, cykelpumpe, æbleskivepande, spejlægske, askebæger, tændstiketui, blyantspidser, vimmerhale, modellervoks eller ludospil.
Der var juletravlhed hos Told- og Postvæsenet. Pakker blev igen sendt i tusindtal, og i periodens aviser kan man læse om, at nu kom den første sending af både kaffe og appelsiner til Randers igen.