
Fruens hvide gløgg
Hotel Randers deler opskriften på den populære klassiker: Fruens hvide gløgg. Den laves med hvidvin, rom og æblemost tilsat appelsin, citron og krydderier som anis, kanel og kardemomme.
Ingredienser til Fruens hvide gløgg, 1 liter
- 1 appelsin
- ½ citron
- ½ liter æblemost
- 1 tsk. vaniljesukker
- 1 stjerneanis
- 3 kardemommekapsler, let knuste
- 2 kanelstænger
- ½ teske nelliker
- 3 hele peberkorn
- ½ flaske hvidvin
- 1 dl hvid rom
- 2½ spsk. rørsukker
Fremgangsmåde
- Skær appelsinen og citronen i tynde skiver, og kom dem i en tykbundet gryde med æblemost.
- Tilføj alle krydderierne.
- Kog det hele i 15 minutter.
- Tag herefter gryden af varmen og afkøl ekstrakten i mindst 2 timer.
- Si ekstrakten fra, tilføj hvidvin, rom og sukker, varm det let op, hæld gløggen på flaske og sæt den på køl.
Vi serverer Fruens hvide gløgg i et hvidvinsglas med en spiseskefuld fyld, bestående af let ristede mandelsplitter, tranebær og abrikos.

















