Lys og julekugler
start på hovedindhold

Luciaoptog gennem midtbyen

Torsdag den 11. december 2025 kl. 10.30-11.30 i Randers midtby

For alleAndetGratis

No.17 - Huset for bæredygtig handling og ReThinker Randers inviterer til Randers’ største Luciaoptog, som fylder midtbyen med lys, sang og julestemning.

Alle folkeskoler, foreninger og andre, der har lyst til at gå med, er velkomne. Sidste år deltog 300, og der kommer forhåbentlig endnu flere i år.

Optoget starter og slutter på Østervold. Ruten er ca. 2 km.

Efter optoget er der kage og lidt at drikke på Østervold og i No. 17’s lokaler i Slotscentret.

Som optakt til optoget afholder No. 17 en kreativ workshop lørdag den 29. november, hvor der bliver lavet lanterner og dragter. Har du hvide lanterner, tomme glas, syltetøjsglas eller flasker, må du meget gerne give dem til værkstedet.

📅 Dato: Torsdag den 11. december 2025

🕗 Tid: Kl. 10.30-11.30

📍 Sted: Østervold, 8900 Randers C