
Juleoratoriet
Lørdag den 20. december 2025 kl. 16.00 i Sct. Mortens Kirke
Glansfulde trompeter, majestætiske pauker og et jublende orkester fyldte Thomaskirken i Leipzig, da J.S. Bach i juledagene 1734 slog an til de første takter i sit nye juleoratorium.
Med store korsatser og smukke solistiske arier skabte Bach et strålende og farverigt tonemaleri, der rummer både julens glitrende fest og den fredfyldte glæde over budskabet i den velkendte fortælling, der begynder med ordene: “Men det skete i de dage, at en befaling udgik fra Kejser Augustus, at al verden skulle skrives i mandtal”.
I dette gribende og stemningsfulde værk genfortæller Bach med stor indlevelse historien om hyrderne på marken, englene der åbenbarede sig, og barnet i krybben.
David Riddell dirigerer Randers Kammerorkester, Sct. Peders Ny Koncertkor og Sct. Mortens Vokalensemble.
Solister: Berit Barfred-Christensen, Christina Herresthal, Mathias Monrad Møller og Simon Duus.
📅 Dato: Lørdag den 20. december 2025
🕗 Tid: Kl. 16.00 (dørene åbner kl. 15.40)
📍 Sted: Sct. Mortens Kirke, Vester Kirkestræde 7, 8900 Randers C
🎟️ Billetpris: 40-180 kr. (der er særpris for abonnenter og unge under 25 år)
Efter 19. december kl. 12.00 er det ikke længere muligt at købe billetter online (via Værkets hjemmeside) eller fysisk via Værkets Billetsalg. Det er dog muligt at købe billetter i døren på dagen for koncerten, hvis der er ledige pladser.